I dette undervisningsbesøg skal vi arbejde med placering af forskellige ting i et område. Vi kommer til at arbejder med geometriske former, placeringer af ting i forhold til hinanden, størrelser i forhold til hinanden, se ting fra forskellige positioner, samt at at lave kort på forskellige måder. Eleverne skal lave en skattejagt på området til hinanden.
Lokation: Park, skov, strand, legeplads og skolegård.
Mål: Eleverne får viden om forholdsord, der kan beskrive placeringer. Eleverne kan beskrive tings placering i forhold til hinanden.
Begreber: Cirkler, trekanter, firkanter, kvadrater og rektangler. Placering af ting i forhold til hinanden, størrelser i forhold til hinanden, se ting fra forskellige positioner, kort, signaturer.
- Undersøg hvordan skolen ser ud: Tegn kort over forskellige steder på skolen. Kortene hænges op til en udstilling. Eleverne tegner området, som du har valgt, i klassen. Eleverne undersøger, hvad de kan huske om området: ting, placering, former og størrelse. Når eleverne er færdig med deres tegning, skal de ud det pågældende sted. Nu skal de tegne et nyt kort, imens de er på det pågældende sted. Sammenlign kortene, tal om former på tingene, placering i forhold til hinanden, størrelse af tingene.
- Lav en opstilling og tegn den: Eleverne er i makkerpar. Hvert makkerpar laver en opstilling med ting som eleverne eller du har valgt. De bytter nu opstilling med et andet makkerpar. De skal tegne et kort over opstillingen. Når begge makkerpar er færdige, skal makkerparrene tale om deres tegning i forhold til opstillingen. De skal tale om placeringen af ting, størrelse og former. Tegningerne af opstillingen hænges op i klassen.
- Sænke slagsskibe: Et spil for to personer, der kan spilles med papir og blyant. Fremgangsmåde: Der spilles på fire plader, to for hver spiller. Pladerne er typisk kvadratiske – som regel 10 × 10 – og hvert enkelt felt på pladerne er identificeret ved bogstav (kolonne) og nummer (række). På den ene plade placerer spilleren sine skibe og markerer, hvor modstanderen har forsøgt at skyde. På den anden plade markerer spilleren tilsvarende, hvor han/hun har forsøgt at ramme modstanderen. Før spillet begynder, placerer hver spiller sine skibe på pladen. Hvert skib fylder et antal felter, og ligger enten vandret eller lodret. Skibene kan ikke ligge oven på hinanden. Hver spiller har lige mange af samme type skibe, men type og antal kan variere med reglerne.
Flåden består i den oprindelige udgave af følgende skibe:
Skibstype: Hangarskib 5 felter. Slagskib 4 felter. Destroyer 3 felter. Ubåd 3 felter. Patruljebåd 2 felter
Spillets gang: Når skibene er placeret, starter spillets første runde. Den første spiller nævner det felt (kolonne, række) i modstanderens flådefelt, han/hun vil skyde på. Hvis der ligger et skib, siger modspilleren “Ramt!” for at indikere, at et skib er ramt. Det afsløres ikke, hvilket skib, der er tale om, hvor stort det er, eller i hvilken retning, der skal skydes, for at sænke skibet. Skibet er først sænket, når alle de felter, som skibet ligger på, er ramt. Dette erklæres ved at sige “Sunket!”. Rammer man forbi, indikeres dette ved at sige “Plask!”. Herefter er den modspillerens tur til at skyde. Hver spiller har ét skud i hver runde.
Afgørelse: Vinderen er den, der først får sænket alle modstanderes skibe.
Spilleplade kan hentes her